Her kan du finde praktiske oplysninger om klinikken. Er der noget, du undrer dig over, eller der kan gøres tydeligere, hører vi gerne fra dig.
Vi holder klinikmøde og frokost dagligt fra kl. 10.00-10.20 og kl.12.00-13.00 men kan selvfølgelig træffes ved uopsættelige akutte problemer.
Telefontid
Lægen har telefontid hverdage kl. 8 - 9, dog ikke onsdage.
Denne telefontid er fortrinsvis til akutte problemer / kortere samtaler/ spørgsmål direkte til lægen, samt anmodning om sygebesøg eller svar på blodprøver efter aftale med lægen.
Tidsbestilling kan IKKE imødekommes i dette tidsrum. Der henvises til telefontiden mandage, tirsdage, torsdage og fredage mellem 9 - 12 og onsdage 12-14 eller appen min læge, eller hjemmesiden.
Minlæge app kan både bruges til videokonsultation, receptfornyelser, modtage og sende korte beskeder..
Video konsultation via Minlæge appen: https://minlaegeapp.dk/guide-videokonsultation/
Når du logger ind på “Min Læge” app’en, vil du kunne vælge Videokonsultation. Vi vil bede dig melde dig klar nogle minutter før det aftalte tidspunkt for konsultationen. Dette gør du ved at klikke på “Start konsultation,” og lægen kan herefter se dit navn.
Omkring det aftalte tidspunkt vil konsultationen blive startet af behandleren. Du skal forvente der kan være ventetid.
Sørg for at der er ro omkring dig imens konsultationen foregår.
Du kan eventuelt skrive dit telefonnummer i kommentarfeltet.
Telefonsvarer
Hvis vi ikke har mulighed for at tage telefonen, er det fordi vi tager os af akutte ting i klinikken og vil komme til telefonen så hurtigst som muligt.
Hvis vi er fraværende, vil det fremgå af telefonsvaren.
Lyt derfor altid beskeden til ende.
Konsultation i klinikken
Foregår kun efter forudgående tidsbestilling. Der er konsultation ved lægen:
Mandage: | 09.00 - 15.00 |
Tirsdage: | 09.00 - 14.00 |
Onsdage: | 12.00 - 17.00 |
Torsdage: | 09.00 - 15.00 |
Fredage: | 09.00 - 12.00 |
Konsultation sundhedspersonale
Mandage og tirsdage: | 08.00 - 12.00 og 13.00 - 15.00 |
Onsdage: | 12.00 - 17.00 |
Torsdage: | 08.00 - 12.00 og 13.00 - 15.00 |
Fredage: | 08.00 - 12.00 |
Hvordan får vi den bedste konsultation?
Konsultationerne i klinikken afvikles efter tidsbestilling. Herved opnås minimal ventetid for dig, og et roligt arbejdsmiljø for lægen og personalet. Hvis ikke andet er aftalt, vil der være afsat 10 - 15 min. til en konsultation.
Det er altid godt, at have forberedt hvad det er, du vil tale med lægen om. Fortæl dette til lægen i starten af konsultationen.
Forsøg at have én eller to problemstillinger per konsultation. Lægen er dermed forberedt og kan bedre løse dit problem.
Det kan være vanskeligt, at løse 3 eller 4 problemstillinger på 15 min, uden at det går udover kvaliteten.
Spørger sekretæren om årsagen til henvendelsen, er det for at sikre det bedst mulige forløb af konsultationen, indenfor de rammer vi arbejder under, og den mest professionelle prioritering af planlagte og akutte patienter. Ved bestilling af konsultation via hjemmesiden, får du den bedste visitering ved, at benytte de forskellige konsultationstyper.
Akutte tider kan ikke bestilles elektronisk, men skal ALTID bestilles telefonisk.
Aftenkonsultation
Hver onsdag fra kl. 12-17.
Aftenkonsultation fungerer IKKE som åbent konsultation og kræver derfor tidsbestilling.
Kontakt til klinikken
Du kan kontakte klinikken på telefonen, via e-konsultation eller ved personlig henvendelse. Ved e-konsultation vil vi bestræbe os på, at besvare din besked indenfor 3 dage.
Vær opmærksom på ferie/fravær.
Ved akut brug for lægehjælp, skal du altid ringe for nærmere aftale.
Ved personligt fremmøde i klinikken, for at bestille tid, anmode om recepter eller aflevere prøver, vil du blive betjent så hurtigt som mulig. Personligt fremmøde uden tid skal foregå i kontortiden, dvs. mandag - fredag 9 - 12, onsdag 12-14.
Receptfornyelse
Ifølge sundhedssktyrelsens retningslinjer, skal reptfornyelse af afhængighedsskabende medicin, som udgangspunkt foregår ved personlig konsultation i klinikken. Dette gælder altid sovemedicin og beroligende medicin samt antibiotika.
Ny ordination af medicin foregår ved konsultation i klinikken.
Elektronisk anmodning om receptfornyelse bliver behandlet inden for 2 dage.
Telefonisk recepterfornyelse kan afhentes efter kl.16 samme dag.
Recepter der udstedes ved konsultation kan afhentes efter 4 timer.
Recepter der ikke er oprettet her i klinikken, kan ikke fornyes.
Det er således KUN recepter oprettet af Lægen her, der kan fornyes i FMK. Det er ikke længere muligt selv at oprette medicin.
Henvisning til speciallæge eller hospital
Fornyelse af henvisninger, eller oprettelse af ny henvisning, skal foregå ved en konsultation. Du kan som patient altså ikke "bede om en henvisning" til en speciallæge eller hospital". Det er noget lægen skønner, og det er et krav, at du er undersøgt først. Det kan derfor ikke foregå via telefonen, korrespondance eller via personalet.
Dette gælder også henvisninger til fysioterapeuter og psykolog.
Man skal ikke bruge henvisning til øre-næse-hals læge, eller øjenlæge.
Sygebesøg
Lægen kommer på sygebesøg, når patienten af medicinske årsager, ikke har mulighed for at komme i klinikken.
Anmodning om akut sygebesøg samme dag, skal ske mellem kl. 8-9 ved lægen.
Sundhedskort
Husk kortet ved alle henvendelser, uanset om det drejer sig om voksen eller barn.
Når sundhedskortet er registreret hos lægen, har man ret til vederlagsfri behandling, og det er desuden lægens dokumentation for patientens fremmøde, overfor Regionen.
HUSK DERFOR ALTID DIT SUNDHEDSKORT.
Ved indlæsning i IT-systemet opretter sundhedskortet også nye patienter automatisk, eventuelle adresse og navneændringer ajourføres og patienten markeres som værende ankommet på lægens skærm.
Børn skal benytte eget kort.
Afbud/Forsinkelser
Meld altid afbud hvis du ikke kan komme. Du har mulighed for at melde afbud telefonisk, eller ved at skrive til klinikken via hjemmesiden. Hvis man udebliver fra en aftalt tid 3 gange, syntes vi ikke samarbejdet kan opretholdes, og vi vil da opfordre patienten til at søge ny læge. En udeblivelse fra planlagt tid, kunne være brugt på en anden patient.
Vi stiler mod minimal ventetid. Dette kan kun opnås hvis patienterne møder til tiden. Gerne et par minutter før, hvis ikke andet er aftalt. I vores planlægning af dagen er der gjort plads for akutte opgaver, men det er klart, at man ikke kan planlægge sig ud af alle uforudsete hændelser.
Lægeskift
Ved lægeskift sendes patientjournalen ikke automatisk ud af huset, da dette kræver patientens anmodning.
Samtidig modtager vi ikke automatisk tidligere lægers journaler, selv om dette oplyses ved lægeskift i kommunen.
Nytilmeldte patienter, bedes rekvirere deres journal fra tidligere læge, sådan at lægen har dokumentation for, at patienten ønsker journalen sendt til ny læge.
Telefonnumre
Ved akut sygdom udenfor klinikkens åbningstid, er der mulighed for at kontakte AKUTTELEFONEN 1813.